Weekend med masser af pizza

7 Nov

Vi havde besluttet at lave pizza i denne weekend, så jeg lavede dejen allerede tidligt lørdag, så den rigtig kunne få lov at hæve. Og det må man sandelig også sige at den gjorde.

Jeg havde lavet 3 portioner (dvs. 3 pizzaer), men vi endte med også at have dej nok til at lave pizzasnegle samt boller til søndagens morgenmad.

Jeg lavede dejen lidt grov, noget jeg prøver næsten altid at gøre når jeg bager. Prøver generelt at undgå hvidt brød og så virker pizzaen også lidt sundere, så man spiser den med bedre samvittighed🙂

Jeg lavede dejen med tørgær, hvilket vi er blevet ret vilde med herhjemme. Det er super nemt og gæren er ikke lige så følsom over for den forkerte temperatur og så behøver man ikke at huske at købe gær når man skal bage – det ligger bare fast i skabet.

      

Her er opskriften på 1 portion pizzadej, der giver 1 stor pizza.

Ingredienser:

– 25 g. tørgær

– 2,5 dl. fuldkornshvedemel

– Ca. 5,5 dl. hvedemel

– 1 tsk. salt

– 3 dl. vand

– 1 spk. olivenolie

Fremgangsmåde:

Gær, mel, salt blandes sammen og vandet tilsættes langsomt. Olien tilsættes og dejen røres sammen.

Den vendes ud på bordet og æltes mens der tilsættes lidt mere mel, indtil den har den perfekte konsistens. Når man bruger tørgær, er det en god idé at ælte lidt grundigere.

Skålen penslet med olie og dejen hældes tilbage i og skålen pakkes ind i film.

Dejen stilles til hævning et lunt sted indtil den skal rulles ud. Min fik lov at hæve omkring 5 timer, hvilket bestemt var en fordel. Det er også ok kun at give den 30 – 45 min., men jo længere tid jo bedre synes jeg.

Når dejen har hævet, rulles den ud på bordet og lægges på en bageplade m. bagepapir. Der smøres tomatsauce på, fyldet fordeles ud på og den bages ved 225 grader i ovnen i ca. 15-20 min. (alt afhængig af hvor tyk bunden er).

Vi lavede disse 3 slags pizzaer:

1 ) Tomatsauce, chorizo, friske tomater og mozzarella

2) Tomatsauce, skinke, champingon og mozzarella (vi lavede denne lidt deep pan agtig med en god tyk bund)

3) Tomatsauce, parmaskinke, rød pesto og frisk mozzarella

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: