Vanilleis på kondenseret mælk

24 Oct

I lørdags skulle vi rigtigt hygge, så vi havde valgt at lave sushi, men vi skulle selvfølgelig også have en dessert🙂

Så valget faldt på chokolademousse og hjemmelavet vanilleis.

Jeg har i langt tid ville prøve en ny opskrift på is, som jeg har fundet her. Isen er lavet uden æggeblommer og blandingen tager ingen tid at lave. Det betyder at man kan lave is på et par timer, alt afhængig af hvilken variant man laver. Jeg lavede bare en simpel vanilleis, også sådan for at teste opskriften.

Jeg synes den var lidt for sød, så vil nok komme lidt mere fløde i i fremtiden, men ud over det var den god og konsistensen var rigtig lækker. Sådan sej og cremet i det. Men her er opskriften som jeg lavede den, så må jeg eksperimentere lidt med forholdet af  fløde og kondenseret mælk i fremtiden. Det kommer nok også meget an på hvad man ellers kommer i. Men det er bestemt ikke sidste gang at jeg laver is på den måde.

Ingredienser:

– 1 ds. kondenseret mælk (kan fås i alle store supermarkedskæder)

– 1 vanillestang

– 2,5 dl. fløde (vil nok anbefale at man kommer lidt mere i og smager blandingen til inden man kører den i ismaskinen)

Og ja det er de ingredienser der skal i. Var selv overrasket over hvor nemt det var🙂

Fremgangsmåde:

Vanillen skrabes ud af stangen og blandes m. den kondenserede mælk og fløden.

Blandingen hældes i en ismaskine og køres i ca. 45 min., hvorefter den hældes i en plastikbøtte og sættes i fryseren i et par timer inden brug. Synes den var meget flydende, da jeg tog den ud af maskinen, og selv efter at have været i fryseren, ville den stadig ikke fryse helt.

Min kæreste sagde at det nok skyldtes det høje sukkerindhold i den kondenserede mælk, så tror også det kan forbedres ved at tilsætte mere fløde.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: