Chocolate fudge brownie

12 Sep

I lørdags skulle vi spise hos nogle af min kærestes venner, og vi skulle så have desserten med. Valget faldt på en chokolate fudge brownie, som er en mere svampet variant af en chokolate fudge cake.

Forskellen er at i brownien er der også chokolade i selve kagen, hvor den anden i virkeligheden er en kakaokage. Derfor er brownien mere svampet og meget tungere end den anden og meget mere chokoladeagtig, hvilket er et plus for en chokoladeelsker som mig.

Jeg pyntede kagen med skriver af jordbær, hvilket spillede rigtig godt sammen med den kraftige kage.

Ingredienser:

Kage:

– 6 æg

– 200 g. sukker

– 150 g. god mørk chokolade

– 200 g. smør

– 200 g. brun farin

– 120 g. mel

-4 spk. kakao

– 1 spk. bagepulver

– 2 spk. vanillesukker

Fudge:

– 250 g.  rigtig smør

– 200 g. flormelis

– 100 g. god mørk chokolade (jeg brugte 80 %)

– 50 g. kakao

– 3 æggeblommer

– 50 g. sukker

– ½ dl. mælk

– 2 spk. kaffelikør

– Friske jordbær

Fremgangsmåde:

Chokoladen smeltes i en kasserolle sammen med smørret og den brune farin og stilles til side.

Æggene piskes indtil de skummer, sukkeret tilsættes & det piskes til en tyk æggesnaps.

Chokoladeblandingen & vanillen røres i.

Til sidst tilsættes sigtet mel, kakao & bagepulver.

Det hele hældes i en springform og bages ved 175 grader i ca. 45 min.

Når kagen er ved at være færdig, stikkes den med en tynd træpind (ex grilspyd) og hvis der ikke sidder for meget dej på, er den færdig.

Kagen stilles direkte på køl.

Fudge:

Smøret røres blødt (lad det gerne stå 10 min. i stuetemperatur inden).

Chokoladen smeltes & tilsættes sammen m. kakao,  flormelis , mælk & likør. Det røres m. dejkroge til det er helt blandet sammen. Æggeblommerne piskes luftige med sukkeret og tilsættes smøret.

Opbygning:

Kagen skæres til 3 bunde (det er meget vigtigt at den er helt afkølet, da den ellers  er for svær at dele over. Fudgen deles i 4 og smøres på bundene, toppen og til sidst rundt i kanten. Jordbærrene sættes på kanten som vist på billedet og kagen stilles på køl i en times tid, hvorefter den tages ud igen og skal stå et par timer inden servering.

Den skal helst serveres ved stuetemperatur, da fudgen ellers bliver for hård.

2 kommentarer to “Chocolate fudge brownie”

  1. Freja oktober 2, 2012 hos 9:54 am #

    Tror du det er muligt at komme noget hakket chokolade i kagedejen og så bøjes med at putte fudgeblandingen ovenpå?🙂

    • fiemad oktober 3, 2012 hos 9:05 am #

      Jeg tror ikke det er nødvendigt med chokoladestykker i, men man kan sagtens nøjes med kun at have fudgen på toppen. Men så bare komme et tykkere lag på🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: