Lagkage m. vanillecreme og jordbærfromage

29 Aug

Min bror holdte fødselsdag her i weekenden og havde derfor bestilt lagkage. Han ville gerne have enten en kartoffelkage eller noget med jordbærcreme, så det blev en blanding.

Kagen har lyse bunde, vanilleflødecreme og jordbærfromage. Den er overtrukker med marcipan og drysset med kakaopulver (ligesom en kartoffelkage er). Som pynt lavede jeg en slange i fondant, inspireret af hans kæledyr Albert. Jeg  lavede en slags sugar paste, som jeg havde fundet en opskrift på i den cupcake bog, jeg købte i USA. Men det var bestemt ingen succes, da massen slet ikke var til at arbejde med og opførte sig mærkeligt. Det lykkedes dog at lave slangen her, som blev malet med grøn pastafarve.

Jeg tror jeg vil forsøge mig med en anden slags fondant lavet af skumfiduser, den man kalder MMF, så må jeg se om den er nemmere at arbejde med. Det har jeg nemlig læst mig frem til at den skulle være. Men der kommer der sikkert snart en update omkring.

Bundene er bagt i min mindste spingform og jeg lavede kun 2, fordi at jeg kom marcipanen direkte over cremen, som jeg har set man gør med kartoffelkager. Dette var dog ingen succes, da marcipanen nærmest blev opløst af cremen. Jeg anbefaler derfor at man alligevel lægger en bund øverst.

Ingredienser:

Bunde:

– 4 æg

– 200 g. sukker

– 200  g. becel

– 200 g. hvedemel

– 2 tsk. bagepulver

– 1,5 tsk. vanille

Vanillecreme:

– 1 vanillestang

– 2,5 dl. piskefløde

– 0,5 dl. mælk

– 3 æggeblommer

– 3 spk. sukker

– 4 bl. husblas

– 2,5 dl. piskefløde

Jordbærfromage:

– 200 g. jordbær + 100 g. ekstra, der hakkes og kommes i

– 100 g. sukker

– ½ vanillestang

– 3 bl. husblas

– 250 ml. piskefløde

Overtræksmarcipan:

– 250 g. ren rå marcipan

– 40 g. glukosesirup

– 180 g. flormelis (+ ekstra til at rulle marcipanen ud i)

Fremgangsmåde:

Bunde:

Æg & sukker piskes luftigt & smøret tilsættes. Mel, vanille & bagepulver sigtes i det det røres sammen.

Dejen hældes i en form & bages i ca. 25  min. i en varm ovn på 200 grader.

Vanillecreme:

Husblassen lægges i blød i koldt vand. Vanillen skrabes ud af stangen & kommes i en skål sammen med æggeblommer & sukker & det piskes luftigt.

Fløden (den første del) + mælken opvarmes i en gryde sammen med den tomme vanillestang & hældes derefter langsomt over æggeblandingen mens der røres. Blandingen hældes tilbage i gryden på varmen & der røres hele tiden, indtil cremen begynder at tykne. Den tages af varmen lige inden den begynder at koge.

Husblassen vrides & røres i cremen & der piskes grundigt for at undgå klumper Blandingen sættes på køl indtil den har sat sig.

Når den er stiv piskes den en smule & resten af fløden piskes til skum & vendes i.

Jordbærfromage:

Jordbær, sukker & vanille kommes i en gryde og bringes i kog & det skal stå og simre i ca. en halv time. Husblassen lægges i blød i koldt vand.

Når bærere har kogt, blendes de med en stavblender og husblassen røres ud i. Det er vigtigt at der røres grundigt, så der ikke kommer klumper. Fløden piskes til en let skum & blandes derefter sammen med bærene. Resten er jordbærene hakkes groft og blandes i fromagen. Den stilles på køl i ca. ½ time inden kagen lægges sammen.

Overtræksmarcipan:

Marcipan, sirup & flormelis røres sammen (evt. i en foodprocessor, da det sviner mindre). Massen rulles og lige inden det skal på kagen.

Opbygning:

Den første bund lægges på et fad og spingformen lægges rund om. Så lægges jordbærfromagen på og kagen stilles i fryseren i 20 min. Herefter lægges den næste bund på samt vanillecremen og  toppen. Kagen stilles på køl i så langt tid som muligt (gerne en del timer).  Når den tages ud, fjernes spingformes og kanterne rettes til.

Herefter rulles marcipanen ud og lægges over kagen, hvorefter kakao sigtes ud over. Til sidst lægges slangen på (ingen opskrift på fondant i denne omgang).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: