Tærte m. spinat & broccoli

23 Aug

I den kasse jeg fik fra Aarstiderne var der både broccoli og frisk spinat, så jeg fik derfor lyst til at lave en grøntsagstærte.

Fordi vi er på kur, ville jeg prøve at lave en lidt mere fedtfattig mørdej end normalt. Jeg brugte derfor kun halvt så meget smør som jeg plejer og tilsatte i stedet et æg. Og jeg må sige at resultatet blev rigtig godt. Man kunne ikke smage at der var mindre fedt og derudover var den mere sprød end normalt. Og den var også super nem at arbejde med og rulle ud, så det tror jeg at jeg vil gøre fremover.

Ingredienser:

Bund:

– 50 g. rigtig smør

– 120 g. hvedemel

– 60 g. grahamsmel

– 3 spk. vand

– 1 æg

Fyld:

– 1 ps. frisk spinat

– 1 broccoli

– 100 g.mozzarella light ost

– 4 æg

– 1 dl. youghurt naturel (eller fromage fraïche)

– Salt, peber, paprika og muskatnød

Fremgangsmåde:

Mel & smør kommes i en foodprocessor og køres indtil smøres er helt smuldret ud i melet. Vandet og ægget tilsættes og det køres videre, indtil det samler sig til en kugle. Dejen lægges i film i køleskabet i en halv times tid.

Spinaten skylles grundigt og hældes i en si, hvorefter en smule kogende vand hældes over. Spinaten vrides så vandet kommer ud af.

Broccolien skæres i små bukketter og dampes i ca. 5 min. til de er møre.

Dejen rulles ud i mel & lægges i tærteformen, der smørres med becel og drysses med mel. Et stykke bagepapir lægges ud over og tærten fyldes op med tørrede bønner (el. kikærter el. lign.) & bages 10 min. på 225 grader.

Derefter tages den ud, bagepapir & bønner fjernes. Herefter fordeles  grøntsagerne ud over og osten drysses herover.

Æg, youghurt,  salt, peber, paprika & muskatnød røres sammen og fordeles ud over grøntsagerne.

Tærten bages 30 min. i ovnen på 200 grader.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: