Ovnbagt laks m. sprød skorpe

25 Jun

Denne ret består af ovnbagt laks, med en blanding af rasp & smør på toppen. Dette gør at fisken holder sig saftig og bliver virkelig lækker. Laksen serveres med honningdampet broccoli samt kartoffelfad. Det er en forholdsvis nem ret, fordi at så snart alle ingredienserne er i ovnen, skal man ikke lave andet end at vente, evt. mens man drikker et glas vin🙂

Ingredienser (2 pers.):

– 300 g. lakseside

– 100 g. rasp

– 50 g. smør

– En smule rødvin

– Krydderurter, gerne friske ( jeg brugte salvie og rosmarin, men alle slags kan bruges)

– 100 g. broccoli i mellemstore buske

– Honning

– Olivenolie

– Salt, peber & paprika

Kartoffelfad:

– 250 g. nye kartofler

– 3 gulerødder

– 2 fed hvidløg

– 4 forårsløg

– ca. ½ dl. olivenolie

– Salt & peber

Fremgangsmåde:

Laksen lægges i et ovfast fad og  en smule rødvin hældes over (ca. ½ dl. vil jeg tro). Derefter krydres den med salt, peber & krydderurter.

Smøret smeltes og blandes med raspen. Hvis blandingen er for tør, tilsættes lidt mere smør, således at den stadig en en lille smule fugtig. Herefter fordeles ud på laksen, så hele oversiden er dækket.

Broccolien klargøres og lægges rundt om fisken, hvorefter paprika, honning og olie hældes ud over og nu er fadet klar til at gå i ovnen.

Ovnen tændes på 200 grader.

Kartoflerne skrubbes og skæres midt over (på nær de helt små, der laves som de er) og lægges i et ildfast fad. Gulerødderne skrælles og skæres i stykker på sammen størrelse som kartoflerne & hvidløgene skæres midt over. Forårsløgene skylles grundigt og grofthakkes. Det hele blandes sammen med olie, salt og peber og stilles i ovnen.

Når kartoflerne har være i ovnen i ca. 10 min. sættes laksen ind. Denne skal have indtil skorpen er lysebrun i kanten.

Når det hele er færdigt tages det ud af ovnen og serveres🙂

Aftenens tallerkenAftenens tallerken


Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: