Lego lagkage

7 Feb

Denne lagkage lavede jeg til min nevøs fødesldag. Jeg har pyntet den med legoklodser af marcipan, da han er helt vild med lego. Stort set alle de gaver han fik var en form for lego, så det var meget passende af kagen også var med lego.

Lagkagen er med chokoladebunde, chokoladecreme, jordbærfromage m. hakkede jordbær drysset over. Den er pyntet m. mørk glasur m. farvet marcipan rundt om & på toppen. Derudover er der grøn flødeskum rund i kanten, hvor marcipanen & glasuren mødes.

Den skulle egentlig have været til 14 mennesker, men da alle havde fået, var der næsten en halv kage tilbage. Jeg tror derfor den passer bedre til 20 pers.🙂

Jeg har stilt opskriften op i den rækkefælge de forskellige elementer skal laves.

Ingredienser (lagkage til min. 20 pers.):

Chokoladecreme:

– 300 g. god mørk chokolade

– 750 ml. piskefløde

– 6 blade husblas

– 50 g. glukosesirup

Jordbærfromage:

– 450 g. jordbær

– 300 g. sukker

– 6 blade husblas

– 1 vanillestang

– 750 ml. piskefløde

– 50 g. hakkede jordbær

Mørke lagkagebunde:

– 6 æg

– 300 g. sukker

– 300 g. becel

– 250 g. hvedemel

– 2 tsk. bagepulver

– 2 tsk. vanillesukker

– 60 g. kakao

Marcipan:

– 250 g. ren rå marcipan

– 40 g. glukosesirup

– 180 g. flormelis (+ ekstra til at rulle marcipanen ud i)

– 1 knivspids grøn pastafarve (det er meget koncentreret, så der skal virkelig ikke bruges særlig meget)

Glasur:

– Flormelis

– Kakao

– Kogende vand

Andet:

Piskefløde til flødeskummen på toppen

Fremgangsmåde;

Chokoladecreme:

Husblassen lægges i blød i en skål m. koldt vand i ca. 30 min.

Chokoladen hakkes groft og puttes i en skål sammen m. sirupen. Fløden opvarmes i en gryde (skal ikke koge, men næsten).

Når fløden er varm hældes halvdelen over chokoladen og der røres m. et piskeris, til al chokoladen er smeltet. Resten af fløden tilsættes langsomt og det røres rundt.

Husblassen vrides, tilsættes fløden & der piskes grundigt for at undgå klumper. Til sidst hældes blandingen gennem en sigte og stilles i køleskabet i et par timer (eller natten over) til det er fast.

Når cremen er størknet, piskes lidt luft i med en håndmixer inden anretning.

Jordbærfromage:

Husblassen lægges i blød i koldt vand i en halv times tid.

Vanillen skrabes ud og mases på et spækbræt m. lidt sukker. Den puttes op i en kasserolle sammen m. bærene, resten af sukkeret & vanillestangen.

Det bringes i kog og så skal det stå og simre i ca. 10 min og bærene skal moses lidt. Imens piskes fløden  til en let skum.

Bærene blendes med en stavblender & der skrues op for blusset med bærblandingen & det skal næsten koge. Så vrides husblassen & piskes sammen med bærene (der skal piskes grundigt).

I en ny skål blandes halvdelen af skummet med bærene grundigt og dernæst vendes resten af flødeskummet i.

Cremen stilles på køl i ½ times tid, til det har en fastere konsistens.

Mørke lagkagebunde:

Ovnen tændes på 170 grader.

Æg og sukker piskes luftigt og becel tilsættes.

Mel, kakao, bagepulver og vanille sigtes i og det hele blandes grundigt sammen.

Dejen hældes i en firkantet bradepande med bagepapir i & bages i ca. 30 min.

Når den er helt afkølet, tages den ud af formen & deles i 3. Dettes gøres lettest med et stykke sytråd.

Marcipan:

Alle ingredienserne blandes sammen m. en elpisker m. dejkroge.

Marcipanen rulles ud i masser af flormelis til den har den rigtige tykkelse & størrelse. Af resten af marcipanen formes bogstaverne & legoklodserne.

Anretning:

Den nederste bund lægges på fadet & chokoladecremen fordeles på. Fadet stilles i fryseren i 10 min.

Den tages ud & bund nummer 2 lægges på. Så fordeles jordbærfromagen ovenpå & de hakkede jordbær drysses over. Kagen stilles yderligere 10 min. i fryseren.

Kagen tages ug igen & den øverste bund lægges på. Glasuren laves & smørres på den øverste bund.

Marcipanen sættes rundt i kanten & flødeskummet sprøjtes i små rosetter rundt i kanten, så det dækker det stykke hvor marcipanen & glasuren mødes.

Til sidst pyntes kagen med bogstaverne & legoklodserne.

Kagen har godt af at stå et par timer på køl inden servering, hvis det kan nås.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: