Burger

15 Dec

Her er min udgave af, hvordan en rigtig god burger skal laves.

Jeg synes at den skal være med chilimayo, grillede grøntsager, salat, cheddar & selvfølgelig en rigtig god bøf. Jeg er derfor begyndt at blande nogle ting sammen med kødet, så det smager af mere & resultatet er rigtig godt. Denne opskrift er for en klassisk burger, men hvis man fx vil lave den mexi-style, kan man tilsætte lidt chili & salsa i “farsen” i stedet for ketchup. Derudover kan man servere den med guacamole.

Ingredienser:

– Fars til bøffen

– Chilimayo

– Cheddarost

– Grøn salat

– 1 løg

– 1 rød peberfrugt

– 4 gode burgerboller (jeg kan godt lide de er lidt grovere end normale boller)

Fars til bøf:

– 500 g. hakket oksekød

– 1 æg

– 3 spk. ketchup

– 1 tsk. sennep

– 1 håndfuld revet parmesan

– 3 spk. paprika

– Evt. et par spk. mel, hvis blandingen er lidt for våd. Det afhænger blandt andet af hvor meget kødsaft, der er i det oksekød man bruger.

– Salt & peber

Chilimayo:

– 2 dl. salatmayo

– ½ dl. tomatketchup

– 1 tsk. chilisauce

– 2 spk. sød paprika

– 1 tsk. grovkernet chili (eller mere alt afhængig af ønsket styrke)

Sådan gør man:

Alle ingredienser til farsen blandes sammen og stilles gerne på køl i en halv times tid. Dernæst formes der 4 bøffer, som drysses m. salt og peber.

Løg & peberfrugt skæres i tynde skiver & grilles på grillpanden.

Imens blandes ingredienserne til chilimayoen.

Når løg & peberfrugt er færdige, steges bøfferne på samme pande indtil de er gennemstegte. Når de er færdigstegte på den ene side, lægges cheddarosten på.

Til sidst ristes bollerne & der anrettes.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: