Vanillekranse

8 Dec

Så kom jeg endelig igang med årets julebagning, dog lidt sent pga. af køkkenet. Til gengæld er det super lækkert at bage i mit nye køkken, hvor der er god plads🙂

Jeg var ude og handle ind til bagningen forleden dag og jeg ved ikke hvad der sker for supermarkederne eller om folk bare har hamstret ekstra meget i år. Men måtte i 2 nettoer og til sidst en Føtex for at få smør (Wtf!) og 2 Føtex for at få nellikker til brunkager. Måtte nøjes med hele nelliker i stedet for stødte, men det er ikke så slemt, for de ryger bare i morteren. Men jeg mangler stadig at finde syltet appelsin/ sukat, så jeg må på jagt her en af dagene.

Ingredienser (ca. 80 stk.):

– 50 g. smuttede mandler

– 1 hel vanillestang

– 200 g. smør

– 250 g. mel

– ½ tsk. bagepulver

– 150 g. sukker

– 1 æg

Fremgangsmåde:

Mandlerne hakkes fint. Smør & mel puttes i en foodprocessor & køres indtil smøret er helt smuldret ud i melet.

Vanillen skrabes ud og moses sammen med lidt sukker, inden det kommes op til melet. Resten af sukkeret, bagepulveret & ægget tilsættes & det køres til det er helt blandet sammen.

Dejen stilles på køl i et par timer.

Dejen laves til kranse med en kødhakker (absolut det bedste) eller en kraftig sprøjtepose.

De bages ved 180 grader i ca. 10 min. og stilles derefter til afkøling.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s

%d bloggers like this: