Grove vafler

10 Jul

Jeg erstattede noget af melet med fuldkornsspelt, hvilket ikke gjorde noget ved smagen. Til gengæld kunne man spise dem med lidt bedre samvittighed end normalt🙂

Ingredienser:

– 180 g. hvedemel

– 70 g. fuldkornsspeltmel

– ½ tsk. salt

– 1 spk. sukker

– 1,5 tsk. bagepulver

– 1,5 dl. mælk

– 1 dl. øl

– 3 æg

– Citronskal af ½ citron

– ½ tsk. vanillepulver

– 50 g. smeltet smør

Fremgangsmåde:

Æggene deles og hviderne piskes stive.

Mel, salt, sukker, vanille & citron blandes sammen og mælk og øl tilsættes.

Det blandes sammen til det er glat og der ikke er klumper.

Æggeblommerne blandes i og derefter smøret.

Til sidst vendes hviderne forsigtigt i og dejen er nu klar.

Vaffeljernet varmes op og de bages til de er gyldne og sprøde.

Serveres helt friskbagte med syltetøj, is eller hvad man nu lige føler for.

Gateau Marcel

8 Jun
Det her er nok en af mine yndlingskager:-)
Opskriften er fra kokkekniven.com, men I får den også lige her.
Ingredienser:
– 3,5 bæger æggeblommer
– 3 bægre æggehvide
– 175 g. sukker
– 175  g. god mørk chokolade
– 175 g. smør
Fremgangsmåde:
Ovnen tændes på 175 grader.
Chokolade og smøres smeltes i en kasserolle over lav varme.
Imens piskes blommerne med 2/3 af sukkeret, indtil det er let og luftigt.
Hviderne piskes stive, mens den sidste 1/3 af sukkeret tilsættes undervejs.
Chokoladeblandingen piskes i æggeblommerne og hviderne vendes i.
Halvdelen af moussen hældes i en smurt springform, den anden halvdel stilles på køl og kagen bages i 30 min.
Når kagen er færdig stilles den til afkøling og når den er helt kold, fordeles resten af moussen ovenpå og kagen stilles på køl i min. et par timer.

Jordbærcupcakes m. hvid chokoladefrosting

8 Jun

Ingredienser (ca. 16 stk.):

– 3 æg

– 150 g. sukker

– 150 g. smør

– 150 g. mel

– 1 tsk. vanillesukker

– 1 tsk. bagepulver

– 200 g. jordbær (friske el. optøede)

Frosting:

–  150 g. flormelis

– 75 g. hvid chokolade

– 50 g. blødt smør

– 125 g. flødeost

– 2 tsk. vanillesukker

Fremgangsmåde:

Ovnen tændes på 180 grader.

Smør røres blødt, sukkeret tilsættes og det røres sammen. Æggene tilsættes et af gang og det pirkes luftigt.

Jordbærene skæres i mindre stykker og tilsættes sammen med mel, vanille og bagepulver.

Dejen hældes i muffinsforme, som fyldes ca. 2/3 op.

De bages i ca. 20 min.

Når de er afkølet laves frostingen.

Smør, flormelis og vanille røres sammen og flødeosten tilsættes. Den hvide chokolade smeltes og tilsættes.

Frostingen sprøjtes ud på kagerne og de pyntes med figurer af fondant.

Hvidvinsdampede muslinger

7 May

Ingredienser (hovedret til 3 pers/ forret til ca. 6 pers.):

– 1,5 kg. blåmuslinger

– 1 løg

– 2 fed hvidløg

– 1 porre

– 1 gulerod

– 6 dl. hvidvin

– 1 spk. citronsaft

– salt og peber

Fremgangsmåde:

løg og hvidløg finthakkes og porren og guleroden snittes lidt grovere.

Muslinger skylles, ordnes og de dårlige sorteres fra.

Grøntsagerne svitses i olie i en stor gryde i ca. 5 min, hvorefter hvidvinen tilsættes.

Det bringes i kog og muslingerne tilsættes og de dampes under låg i 5 min.

Herefter tages muslinger og grøntsagerne op, og saucen koges ind med lidt fløde.

Til sidst smages den til med citron, salt og peber, og muslinger + grøntsager kommes tilbage i gryden.

Retten serveres med brød og fritter.

Æblekagecupcakes

23 Mar

Disse æblekage cupcakes er lavet stort set på sammen måde, som mine gulerodscupcakes, dog med grove stykker æbler i stedet. Jeg synes der endte med at komme lidt for meget forsting på (dog var alle ikke enige i dette🙂 ), fordi at kagerne var faldet lidt sammen i midten. Jeg tror derfor at jeg vil smøre frostingen på næste gang, så forholdet ml. kage og frosting er bedre.

Ingredienser:

– 300 g. sukker

– 3 æg

– 3 dl. solsikkeolie olie

– 300 g. hvedemel

– 1 tsk. natron

– 1 tsk. bagepulver

– 2 tsk. kanel

– ½ tsk. salt

– 200 g. æble i tern (vendt i mere kanel)

Creme cheese frosting:

– 300 g. flormelis

– 50 g. blødt smør

– 125 g. flødeost

– 2 tsk. vanillesukker

Fremgangsmåde:

Ovnen tændes på 175 grader.

Æg, sukker og olie piskes grundigt sammen.

Resten af ingredienserne (bortset fra æble) blandes i.

Dejen fordeles ud i muffinsforme (de skal kun fyldes ca. halvt op) og æblerne kommes i og presses lidt ned i kagen.

De bages herefter i ca. 20 min.

Når cupcakesne er afkølet lavet frostingen.

Det bløde smør røres sammen med flormelis og vanille med en elpisker, hvorefter flødeosten tilsættes og det piskes let og luftigt.

Herefter spørjtes frostingen ud på kagerne. Jeg havde malet et par streger med rød og gul frugtfarve i min sprøjtepose, hvilket dem dem den lidt stribede effekt. Ideen fik jeg her.

Derudover er de pyntet med små hjemmelavede hjerter og blomster af fondant.

New York Cheese cake

17 Mar

Denne opskrift er endnu engang fra min Hummingbird bog, dog med mindre cremefyld ift. bund. Derudover lavede jeg en bærgele, som jeg kom ovenpå for at det ikke skulle blive for meget, hvilket jeg godt synes cheese cake til tider kan være. Bærene tilføjer lige lidt kontrast og gør den friskere. Kagen er lavet i halv portion i en springform på ca. 15 cm.

Ingredienser:

Bund:

– 100 g. digestive kiks

– 75 g. smeltet smør

Fyld:

– 450 g. flødeost

– 100 g. sukker

– 2 æg

– 1 vanillestang

Bærgele:

– 150 g. blandede bær

– ½ dl. vand

– 1 bl. husblas

Fremgangsmåde:

Digestivekiks kommes i en foodprocessor og males fint. Smøret tilsættes og det køres til det er blandet sammen.

Det fordeles i en springform beklædt med bagepapir i bunden, og stilles i køleskabet.

Ovnen tændes på 150 grader.

Kornene skrabes ud af vanillestangen og kommes i en skål sammen med osten og sukkeret. Det piskes med en elpisker (eller i en køkkenmaskine) og æggene tilsættes.

Massen må gerne piskes grundigt, så den er dejlig luftig. Herefter fordeles den ovenpå kiksebunden.

En lidt større form fyldes med vand og kagen sættes heri, så vandet dækker ca. 2/3 dele af springformen.

Kagen bages i 20 min., indtil den begynder at blive gylden i kanterne, men stadig er blød i midten.

Herefter sættes den på køl, mens bærgeleen laves.

Husblassen lægges i blød i koldt vand. Bær, sukker og vand bringes i kog og koges herefter ved svag varme i et kvarter.

Husblassen vrides og blandes i og gelen hældes over kagen, som stilles tilbage på køl i en 5-10 timers tid, indtil den har sat sig ordentligt. Lav den gerne dagen i forvejen.

Tebirkes m. masser af remonce

14 Mar

– Den bedste måde at starte sin fridag på🙂

For mig skal et tebirkes altså være med remonce, det nogen vidst ville kalde et Københavnerbirkes. Og det skal være en sød og karamelagtig remonce, ikke bare smør og sukker.

Opskriften er fra Amos bagebog, dog med enkelte ændringer.

Ingredienser (12 stk.):

– 1,25 dl. lun mælk

– 125 g. smeltet smør

– 35 g. gær

– ½ tsk. salt

– 1,5 tsk. sukker

– ca. 5 dl. hvedemel

Remonce:

– 50 g. mandler

– 2 spk. sirup

– 40 g. smør

– 40 g. sukker

– ½ tsk. kanel

Fremgangsmåde:

Gæren opløses i  den lune mælk og smør.

Resten af ingredienser tilsættes og det æltes godt igennem. Jeg gav det ca. et kvarter på min Kenwood.

Mandlerne hakkes helt fint i en minihakker eller foodprocessor of siruppen tilsattes.  Herefter tilsættes smør, sukker og kanel og det køres til det har en ensartet masse.

Dejen rulles ud til et aflangt, ikke for bredt stykke og remoncen smøres herpå.

Den foldes på den lange side i 3 lag, så det bliver en lang pølse. Den skæres ud i 12 stykker, som lægges på en bageplade og mases lidt flade. De skal lægges med kanterne ud af og den glatte flade op af.

De stilles i køleskabet natten over, så de kan være friskbagte til morgenmaden.

Når de skal bages varmes oven op til 175 grader og de pensles med mælk og drysses med birkes. Jeg bryder mig egentlig ikke særlig meget om birkesdelen, men det hører jo med. Ellers ville det ikke være det samme🙂

De bages i ca. 15 min., indtil de er let gyldne og remoncen begynder at karamelisere i kanterne.